Hvad siger forskningen om hypnose?

Kilde: Videnskab.dk

BEDRE SELVVÆRD, MERE SELVTILLID:

Vi kan mere, end vi tror, alene ved tankens kraft!

FAKTA:

Forskning har vist, at hypnose kan bruges som:

• Bedøvelse,.
• Forbedre hukommelse hos hjerneskadede
• Mindske angst og betændelse. 
• Hypnose forstærke effekten af terapien, og virker hurtigere end traditionelt terapi.

Det skyldes at hypnose er en tilstand af dyb fokusering og koncentration, hvor man lukker andre sansepåvirkninger ude og stiller sig mindre kritisk over for det, hypnose terapeuten siger.
»Det er en naturlig tilstand, som typisk forekommer i korte øjeblikke, for eksempel når man er fordybet i en god bog, en svær sportsudøvelse eller en spændende film. Man glemmer tid og sted og har 100 procent fokus på den ene ting,« 

(Forskning viser at man kan opnå nogle af de samme effekter uden hypnose)

Forskningen har ikke et entydigt svar på hvorfor, men det hænger sandsynligvis sammen med, at hypnose gør os mere modtagelige over for input udefra, og at vi faktisk kan gøre mere, end vi tror ved tankens kraft. Videnskab.dk

Hypnotiseret på kondicykel.

I et kendt studie fra 1975 viste forskere fra Stanford University, at man kan blive hypnotiseret lige så godt, mens man cykler på kondicykel, som hvis man sidder afslappet i en stol.
Forsøgspersonerne fik at vide, at jo mere de sprintede jo mere kom de i en tilstand af dyb ro og koncentration. Sammenlignet med kontrolgruppen, som blev hypnotiseret på traditionel vis, var de kondicyklende lige så hypnotiserede.
I 2003 lavede svenske forskere et lignende studie og fik samme resultat.

Forestilling vs. virkelighed.

“Prøv at forestille dig, at du vender dig om og løber ud i køkkenet efter en kop kaffe.
Selvom du sidder helt stille, går processerne i din hjerne i gang på samme måde, som hvis du havde vendt dig om og var på vej mod kaffen.
Den elektriske aktivitet i hjernen er flyttet til de områder, som ville være involveret i at planlægge og udføre handlingen, men hjernen afsender ikke den afgørende besked, som gør, at man udfører bevægelsen.”
 Adjunkt på Center for Kognitiv Neurovidenskab Jonas Lindeløv fra Aalborg Universitet.

»Du lægger folk i en MR-scanner og måler, hvilke dele af hjernen, der bliver aktiveret, når man forestiller sig noget,«
Alene det at tænke på at gøre noget aktiverer en masse processer frem mod bevægelsen.
Forestil dig så, at idet du rejser dig for at løbe ned mod kaffen, kommer du til at hamre skinnebenet hårdt ind i bordkanten. Forestil dig smerten midt på dit skinneben, som breder sig op og ned i benet.
Din hjerne er allerede i gang med at skabe smerteoplevelsen på samme måde, som hvis der faktisk kom smertesignaler fra skinnebenet.
På samme måde viser forskning, at man under hypnose kan skabe stort set samme smertereaktion i hjernen ved at hypnotiserer folk til at opleve smerte, som hvis man faktisk udsætter dem for fysisk smerte.
Smertebeskederne i hjernen sættes i gang, alene ved at man får at vide, at det gør ondt.

Hukommelsesproblemer efter hjerneskade.

Folk med hjerneskade får ofte problemer med det, man kalder arbejdshukommelsen.
Uanset hvor i hjernen skaden sidder, får folk generelt svært ved at holde flere ting i hukommelsen på samme tid.
Bliver de kort forstyrret, for eksempel mens de er ved at skrive en mail, glemmer de, hvad de var i gang med.
Der fandtes tidligere ingen effektiv behandling af hukommelsesproblemerne, Men i år (2017) viste et dansk studie, at hypnose kan give folk med hjerneskade deres hukommelse tilbage.

»Det var en ret ny idé at prøve med hypnose, og vi var meget overraskede over, at effekten var så god. Der er forsøgt meget inden for det her område, som ikke har virket, så hvorfor virker vores pludselig?«  Jonas Lindeløv.
Studiet blev publiceret i det videnskabelige tidsskrift Brain, som er verdens førende tidsskrift inden for neurologi
49 hjerneskadede blev behandlet med hypnose, og de fik i gennemsnit forbedret deres arbejdshukommelse så meget, at den endte med at være på niveau med eller bedre end den almene befolknings på nogle neuropsykologiske tests.
Forbedringen holdt i 12 uger, forskerne fulgte forsøgspersonerne.

Hypnoseterapien bestod i det, man kalder en aldersregression, hvor klienten bliver guidet tilbage til før de fik hjerneskaden. 
Efter fire gange med en times hypnose blev deres hukommelse markant bedre.
»Der var stadig samme vævs tab i hjernen efter hjerneskaden, så grundlæggende set forstår vi ikke, hvorfor det virker,« konstaterer Jonas Lindeløv.

De fleste kan hypnotiseres.

Mennesker kan generelt inddeles i tre grupper, i forhold til hvor modtagelige de er overfor hypnose:
Højt hypnotiserbare: Er meget modtagelige og nemme at hypnotisere.
Lavt hypnotiserbare: Har meget svært ved at blive hypnotiseret og svært ved at slippe realitetstjekket.
Normalt hypnotiserbare: Kan hypnotiseres, men er ikke så langt inde i hypnosen som de højt hypnotiserbare. Langt de fleste mennesker ligger i denne gruppe.
En del forskning er lavet på højt hypnotiserbare, og det er ifølge Jonas Lindeløv en vigtig fejlkilde, da resultaterne i så fald sandsynligvis ikke kan bredes ud til den almene befolkning.
Folks hypnotiserbarhed og hvor hypnotiserede, de er, kan måles ved hjælp af forskellige test. For eksempel Harvard Group Scale, som er udviklet af amerikanske forskere.

Hvorfor virker hypnose?

Man har ingen entydige forklaring, man har kun nogle hypoteser, for eksempel:

– At da hypnose reducerer angst, har det har effekt på hukommelsen.
– At hypnose åbner adgang til nogle hukommelsesressoucer, som har været der hele tiden, men hvor adgangen til dem har været blokeret.

Hypnose mindsker smerte og angst.

Flere studier har vist, at hypnose også kan gøre det omvendte, nemlig mindske smerte ved at fortælle hjernen, at det ikke gør ondt.
»Vi har gennemført forsøg, hvor vi hypnotiserede deltagerne og bad dem opleve deres arm som bedøvet. Vi udsatte dem efterfølgende for smerte og ved hjælp af EEG viste vi, at når de oplevede armen som bedøvet, følte de mindre smerte.
EEG er en hjernescanning, som måler hjernens elektriske aktivitet. På den måde kan man se, hvilke dele af hjernen, der er aktiveret.
I 2013 udkom forskningsgennemgang – et såkaldt metastudie – af hypnose i forbindelse med operation.
Metastudiet viste, at hypnose forkorter operationstiden, mindsker angst, smerter og brug af medicin og forkorter den tid, det tager at komme sig.

Katastrofetanker om smerte
Mennesker med katastrofetanker er meget bange og bekymrede over smerte. De beskriver smerte, som mere smertefuldt, end andre mennesker og tænker meget på og over smerte.
Kilde: Indian Journal of Psychological Medicine og Wikipedia